Livigno i sine 1816 m, er et perfekt udendørs træningscenter, og et godt udgangspunkt for at øge sit fysiske og mentale træningsniveau. Mange af Europas professionelle sportshold og atleter opholder sig netop i Livigno af længere perioder, for at drage nytte af byens faciliteter og beliggenhed. Gennem hele dalen, fra søen og Federia helt ud til Forcola pas, har kommunen etableret ”Pista Cicabile”, en lang cykel/vandresti.. Perfekt til cykel, løbetræning ect. og fri for biler og støj. Byen har også etableret et professionelt træningscenter i Aqua Granda, med svømmehal, fitness, massage og sportsbehandling.

Sky running

Carosello har anlagt flere ruter som både henvender sig til begynderen der er klar på højdemeter samt den professionelle. Hver uge arrangeres træningsdage med forskellige træningspas, samt mulighed for løb med personlig træner.
StraLivigno halvmaraton er en årlig tilbagevendende begivenhed, og flere større internationale event benytter sig også af byens placering, bl.a. Skyrunner maraton og ICON EXTREME.