Cross Country, Downhill, All Mountain, Enduro…. Livigno er Alpernes MTB by. ( The European Wistler) Et mekka for alle typer mountainbikes. Med Mottolino Bikepark og Carrosellos nye flowtrails et must for enhver cykel entuiast at besøge.

Livigno, den internationale by for elite mountaibikers!

Livigno har de seneste par år arbejdet på at blive en af Europas foretrukne MTB byer. Med sin internationale tilgang, høje beliggenhed og en bred vifte af stier, antal og typer af muligheder, har byen placeret sig som den fortrukne by blandt pro og elite ryttere.

Området byder på et hav af forskellige ruter, nedkørsler og områder man kun kan nå om sommeren. Byen er unik til MTB, fordi den ligger i smørhullet mellem Pochiavo, Alta Valtellina, Stelvio og Alta Rezia. Her finder I noget af det skønneste bjergnatur, og området er både en del af den italienske nationalpark Stelvio samt den schweiziske nationalpark.

Livigno har de seneste par år været vært for WorldCup afdelinger, internationale løb og redbull aktiviteter. Byen har nogle af Europas bedste singletracks, og med Mottolino Bikepark til downhill, Carrosellos nye flowtrails og ruterne i Federia dalen og langs søen for familier, giver Livigno cykeloplevelser til alle niveauer.

Bikepark Mottolino- downhill & freeride

Hver dag fra kl. 9-17 er det muligt at tage gondolen op og prøve kræfter med de 3 forskellige nedkørsler, blå, rød og sort. En stor sjov legeplads f0r voksne og de større børn.

Mottolino er også all mountain og cross country…. Fra Mottolino top starter også fasinerende singletracks ruter i varierede terræn, hvor det er muligt , efter 2-4 timer at nå små refugier for en lokal frokost. En enkelt tur op med gondolen koster ca. 70 kr.

Mottolino har åbent fra start juni til slut september.

Carosello3000 – nye flowtrails og Tutti frutti Epic tour

De seneste par år er Carrosello for alvor gået i gang med at opdatere bjerget med sjove og spændende MTB ruter. Carrosello har (med vejledning af bl.a. Hans ”no way” Ray) fået skabt fantastiske flowtrails og mange ruter, som både henvender sig til familien og proffesionelle.

Carosello3000 samt Cosstaccia lift har åbent fra midt juni til midt september.

MTB BikeLivigno, guide tours og MTB skole

BikeLivigno er Livigno´s officelle MTB guides og skole. Her møder I byens lokale instruktører, som alle er passionerede ryttere, uddannet MTB instruktører og som kender bjerge og ruter omkring Livigno godt. Alle instruktører taler som minimum engelsk.

BikeLivigno arrangerer hver dag 2 ture indenfor cross country (XC), all-mountain (AM) og enduro (EN). En længere tur feks. til Stelvio eller Poschiavo, hvor både shuttle og lifter tages i brug, samt en i Livigno og omegn. Priser fra 25 – 80€.

Det er også muligt at booke privattimer hvis du vil forbedre dine færdigheder, f.eks. i bikeparken, eller hvis I er en større gruppe som ønsker en privat guidet tur.

BikeLivigno har til huse i Livigno´s Bike Skill Center midt i centrum, ved Centro Sci Fondo bar.
Er du begynder eller erfaren rytter? Livigno har ruterne for alle niveauer.