Området og byen Livigno

Livigno er en af ​​de mest berømte turistområder i Alperne. Området er beliggende i 1800 -3000m, på spidsen af ​​Valtellina, som ligger mellem nationalparken Stelvio og den schweiziske National Park.
Gennem årtier har byen formået at bevare dens miljømæssige, naturlige og arkitektoniske arv intakt. Der er strenge krav ift. nybygning og I vil her møde et fint samspil mellem kultur, lokale traditioner og turisme. Når man går på gågaden og shopper toldfrit, møder man pludseligt lugten fra en bresaola fabrik, næste øjeblik udsigten til kostald. Det er noget af det, vi synes, gør Livigno så fantastisk…. En autentisk by.
Samtidig er mange af byens ca. 6000 faste beboere, aktive, nysgerrige og engagerer sig i lokalsamfundet. Mange events opstår og afvikles med stort frivilligt fremmøde, og man kan som turist i byen, opleve alt fra små ko parader, regionalt handicap ol til store internationale events.
Livigno er et sandt paradis for dem, der nyder ophold i ét med naturen. Ren afslapning, vejrtrækning i frisk luft og sol højt på himmelen. Det, sammen med områdets gode køkken og den italienske bjergcharme, gør bare Livigno perfekt til både sommer eller vinter ophold.

Livigno by ligger i en lang dal. Her finder man hoteller, lejligheder, shopping og gode spisesteder. Byen er inddelt i forskellige zoner, fra centro og op til San Rocco er midtby. Livigno kommune har fra gammel tid haft toldfri status, derfor finder man i dag utallige butikker med et stort udvalg af mad, vin, spiritus, modetøj, elektronik og parfume. Livigno er en fantastisk blanding af alpeliv og turisme, og livet hernede foregår på den charmerende, pulserende, men stadig lokale, italienske facon.
Dalen ligger mellem to bjergsider. Mottolino mod syd og Carosello mod nord. Kommunen financierer gratis busser, som kører rundt i hele Livigno, disse kan benyttes af alle.